Fysioterapi/behandling
udenfor overenskomsten

Det som adskiller behandling udenfor overenskomsten fra den traditionelle fysioterapi er, at vi bevæger os udenfor de retningslinjer, som til enhver tid overholdes når vi får tilskud fra sygesikringen via en henvisning.

I dette forløb er vi ikke begrænset af tidsforbrug eller behandlingsformer. Her kan vi kombinere alle de ydelser, vi finder nødvendige for at give dig den mest optimale behandling.

Du kan overveje at gå i gang med et behandlingsforløb udenfor overenskomsten, hvis du ønsker en dybere indsigt i og forståelse af din unikke krop og ønsker at minimere gener i din krop og få en sundere livsstil, eller hvis du trods traditionel behandling føler, at du ønsker lidt ekstra….

Her på klinikken er der flere muligheder for behandlinger udenfor overenskomsten, idet vi har flere fysioterapeuter, som har valgt at arbejde udenfor.

Fysioterapeuterne kombinerer deres fysioterapeutiske uddannelse med andre behandlingsformer, som kan komme mere omkring en helhedsbehandling og påvirke andre aspekter af dig.

Fysioterapien kan kombineres med DNS, Z-Health, Kranio Sakral Terapi, Zoneterapi, organmassage mm. Kig i sidemenuen for at finde beskrivelse af de forskellige typer af behandling.

I øjeblikket har vi 3 fysioterapeuter som kun arbejder med ydelser udenfor overenskomsten og som kan tilbyde et særligt behandlingsforløb. Fysioterapeuterne er Stine Friis, Maj Bruun Wahl og Karin Ulslev Johannesen. Læs mere om deres tilgang til det udvidede behandlingsforløb ved at klikke på deres navne.

Priser
Kig under behandlingstakst udenfor overenskomst i prislisten.

Praktiske oplysninger i forbindelse med behandling udenfor overenskomsten
Klinikken tager både imod kontant og Dankort betaling, men vi kan også sende dig en faktura på beløbet.
Afbud skal være os i hænde inden kl. 9 om morgen samme dag, som konsultationen finder sted, enten via telefon eller e-mail. For sent afbud koster fuldt honorar.

Tværfagligt arbejde
Er der behov for samarbejde med andre faggrupper, henvises der i samråd med patienten videre til vores forskellige samarbejdspartnere som f.eks. fysioterapeuter med forskellige kompetencer, kiropraktorer og speciallæger.