Nyheder

Glostrup Fysioterapi & Træning Copyright

 

Golftræning på klinikken

Informationsmøder holdes tirsdag d. 2. oktober klokken 18.30 og onsdag d. 3. oktober klokken 19. Tilmeld dig på 43456040.

Med et koncept tilrettelagt af golflandsholdets fysiske trænere vil fysioterapeut i Glostrup nu hjælpe motionister til at sænke deres handicap betragteligt. Samtidig forebygges golfrelaterede skader.

I de seneste år har elitegolfen udviklet sig med hast. De, der toppræsterer i dag, har jernmuskler og stor udholdenhed. Ført an af Jakob Nees og Martin Lauridsen, der siden 2001 har haft ansvaret for den fysiske træning af landsholdsspillere, er den danske golfelite pionerer på området.

Denne ekspertviden, som er opbygget over 15 år, kan amatørgolfspillere på Vestegnen nu også få glæde af. Sideløbende med landsholdstræningen har Jakob Nees og Martin Lauridsen nemlig skabt konceptet Golfklinik – og uddannet Claus Nielsen fra Glostrup Fysioterapi & Træning til certificeret golffysioterapeut. Hos Glostrup Fysioterapi & Træning på Hovedvejen 152 A kan motionister derfor nu deltage i holdtræning med funktionelle træningsøvelser hentet direkte fra elitespillernes træning.

– Fysisk træning bliver mere og mere populær i golfverdenen, og vi er helt på forkant med denne udvikling i Glostrup.Der er ingen tvivl om, at også helt almindelige motionister får mere fart i køllerne og slår længere, når de har styrket golfmusklerne. Amatørspillere får altså de samme gevinster som eliten ved at styrke fysikken, siger Claus Nielsen.

Markant forbedring

Golfklinik tilbyder holdtræning til golfspillere på Vestegnen baseret på nyeste viden.

– En stærk ryg bliver mindre skadet, og med målrettet golftræning af hele kropskernen reducerer amatører drastisk risikoen for skader. Samtidig er holdtræningen rigtig sjov – og det er for alle uanset handicap og alder. Det er ikke som et træningscenter, men udelukkende funktionel træning med bevægelser magen til dem, der udføres på banen.

Golfklinik starter nye træningshold i Oktober på klinikken, hvor man også kan tilmelde sig informationsaften.

GLA:D Ryg

Et tilbud til dig der er besværet af rygsmerter.

Glostrup Fysioterapi & Træning tilbyder GLAD ryg, som er et træningskoncept udviklet af Odense universitet, i samarbejde med internationale forskere. Konceptet har vist gode resultater på at nedsætte og fjerne længerevarende rygsmerter. Det er et 9 ugers superviseret træningsforløb som tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området.

Det opstarter i September måned og vil i starten ligge mandage og onsdage.

Kontakt klinikken for at høre mere på 43 45 60 40, eller besøg GLAD rygs hjemmeside på:

http://gladryg.sdu.dk/

Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

 

Online tidsbestilling booking

Så er det muligt at booke tid hos din fysioterapeut via online. Tal med din fysioterapeut om muligheden eller læs mere her