Rygsmerter og rygsygdomme

Smerter i ryggen er en af de mest udbredte folkesygdomme i Danmark. Rygsmerter kan gå over af sig selv, men en del kan opleve at rygsmerterne er blivende eller tilbagevendende. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få hjælp fra f.eks. en fysioterapeut.
Rygsmerterne kan skyldes overbelastning af ryggen, følger efter et traume, hypermobilitet, nedsat stabilitet af muskulaturen, diskusproblematik, skader på rygmarven, rygsygdomme som Morbus Bechterew, scoliose (s-formet ryg), Morbus Scheuermann, spinalstenose mv.
Rygsmerter kan medføre sygedage og i tilfælde hvor rygsmerterne er langvarige kan det tillige medføre dårligere livskvalitet.

Når du kommer til en fysioterapeut kan du gennem dine egne oplysninger og en klinisk undersøgelse få rådgivning om, hvad du kan gøre for at få det bedre med din ryg.
Der findes specifikke øvelser, der beviseligt kan forebygge rygsmerter hos personer, som har haft lændeproblemer.
Men det er meget individuelt, hvilke øvelser der passer til hvilke kroppe.
Hos fysioterapeuten kan du få designet et individuelt øvelsesprogram der tager højde for netop din ryg. Det kan være øvelser der styrker det indre muskelkorset, som er en afgørende faktor for ryggens stabilitet, uanset hvilket rygproblem man har.

Gennem vores undersøgelse hjælper vi dig med den rette behandling og/eller træning for dine rygsmerter. Vi tilbyder dig bl.a. behandling og træning indenfor McKenzie regimet, DNS konceptet, stabilitetstræning mv.
Til smertelindring tilbyder vi manuel behandling, el-terapi, akupunktur, LifeWave plasterkinesiotapening etc.

Læs mere om rygsmerter her:
Fysio
Gigtforeningen